Kapitel I
Almindelige bestemmelser
§ 1. Enhver er pligtig til på alle årets tider at holde sine
husdyr på sit eget.
Stk. 2. Under husdyr henregnes pelsdyr, som
er opdrættet i fangenskab, og tamkaniner. Såfremt et i fangenskab opdrættet pelsdyr
undslipper og ikke indfanges inden 2 måneder, anses det som vildt. Afkom, der følger
moderdyret, er underkastet de for dette gældende bestemmelser.
§ 2. Det ansvar, som efter denne lov er forbundet med, at
husdyr kommer ind på anden mands grund, indtræder også, når husdyr kommer ind på en dets
ejer tilhørende ejendom, hvorover en anden har udelukkende brugsret.
Stk. 2. Som besidder benævnes i denne lov
enhver, der holder husdyr, uanset om ejendomsretten over disse tilkommer en anden.
Stk. 3. De i nærværende lov for veje givne
bestemmelser omfatter tillige gader, pladser og stier.
Kapitel II
Erstatning for skade forvoldt af husdyr
§ 3. Kommer et husdyr uden hjemmel ind på anden mands
grund, skal dyrets besidder erstatte den skade, dyret forvolder ved at nedtræde, afbide eller
fortære afgrøder, beplantning eller bevoksning, beskadige hegn eller vandløb, oprode eller
sammentræde jordbunden. Samme regel gælder om skade, dyret forvolder ved at angribe et
andet husdyr eller på anden voldelig måde tilføje det legemsbeskadigelse.
Stk. 2. Erstatning kan dog ikke kræves, hvis
skaden er fremkaldt med forsæt eller uagtsomhed af skadelidte selv eller af en person, han har
ansvar for. Er der skyld på begge sider, afgøres det efter fejlenes beskaffenhed, om
erstatningen skal nedsættes eller helt bortfalde.
Stk. 3. Om erstatningskravets gennemførelse
gives der regler i kap. VII.
§ 4. Denne lovs regler finder ikke anvendelse på
erstatningsansvar for skade voldt af hunde.
Stk. 2. Det ansvar for skade voldt af husdyr,
som kan påhvile andre end besidderen, berøres ikke af nærværende lov. Det samme gælder
besidderens ansvar for skade, som ikke omfattes af erstatningsreglen i § 3, stk.
1.
Kapitel III
Optagelse af husdyr
§ 5. Enhver er berettiget til selv at optage eller lade optage
fremmede husdyr, som uden hjemmel færdes løse på hans grund.
Stk. 2. På veje kan optagelsesretten udøves af
den, hvem vedligeholdelsen påhviler. Såfremt vejen er åben for almindelig færdsel, kan
optagelsesretten tillige udøves af politiet.
Stk. 3. På jernbanearealer kan optagelsesretten
udøves af de i banens tjeneste stående personer og af politiet.
Stk. 4. På fredede sandflugtsstrækninger kan
optagelsesretten udøves såvel af grundens ejer eller bruger som af vedkommende
sandflugtsbetjent.
§ 6. Ved optageren, hvem dyret tilhører, skal han snarest
muligt og senest inden 24 timer, efter at optagelsen har fundet sted, tilstille denne - eller en til
hans husstand hørende voksen person - underretning herom.
Stk. 2. Ved optageren ikke, hvem dyret
tilhører, skal anmeldelse om optagelsen inden samme frist ske til sognefogeden - hvis en
sådan findes, og ellers til politiet - der snarest muligt foranlediger optagelsen bekendtgjort, jf.
dog § 9, stk. 3. Udgifterne herved vil være at refundere af den, hvem dyret
tilhører.
Stk. 3. Undlader optageren at foretage
anmeldelse i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 og 2, fortabes retten til godtgørelse for
foder og pasning, og optageren er pligtig at erstatte det ved afsavnet af dyret forvoldte tab.
Ændringer:
Ændret 1/1 2009 ved 2008-12-19-ÆL.1336 (LF 21 08-09), 1/11 2005 ved 2005-06-06-ÆL.431 (LF 149 04-05) og 1/4 1970 ved 1969-04-30-ÆL.175, jf. 1968-0531-L.223.
§ 7. For optagelse af husdyr tilkommer der optageren
optagelsespenge.
Stk. 2. Optagelsespengene udgør det samme
beløb, som til enhver tid er fastsat som godtgørelse for foder og pasning af det pågældende dyr
i et døgn, jf. § 8, stk. 2, 4 og 5. Hvis en flok husdyr optages, kan der dog højst
kræves optagelsespenge for 5 dyr.
Stk. 3. Optageren er bortset fra det i § 6, stk. 3, og § 18, stk. 3, pkt. 1, omhandlede tilfælde berettiget til at gøre
optagne dyrs udlevering afhængig af, at der betales ham optagelsespenge og godtgørelse for
foder og pasning samt erstatning for forvoldt skade eller sikkerhedsstillelse herfor.
Sikkerhedsstillelse kan ske hos vurderingsmændenes formand, der fastsætter dennes art og
størrelse, såfremt enighed herom ikke kan opnås mellem parterne.
Stk. 4. Den, som lægger hindringer i vejen for
udøvelsen af den i stk. 3 omhandlede ret til at tilbageholde et optaget dyr, straffes efter
straffelovens § 293, stk. 2.
Ændringer:
Ændret 1/1 2009 ved 2008-12-19-ÆL.1336 (LF 21 08-09) og 1/11 2005 ved 2005-06-06-ÆL.431 (LF 149 04-05).
§ 8. Optageren er pligtig at fodre og passe det optagne dyr
forsvarligt.
Stk. 2. For hvert døgn, som forløber mellem
optagelsen og tilbageleveringen eller afleveringen til salg ifølge § 9 tilkommer
der som godtgørelse for foder og pasning optageren:
For et stk. hornkvæg over 1 år eller en hest over 1 år, 5,00 kr.
For en kalv, et svin, et føl, et får, en ged eller en hund 2,00 kr.
For et stk. fjerkræ, en tamkanin eller et pelsdyr 0,50 kr.
Stk. 3. Finder tilbagelevering sted inden
udløbet af 1 døgn, vil godtgørelsen være at beregne således, at over 1/2 døgn regnes for 1
døgn og 1/2 døgn eller derunder regnes for 1/2 døgn. På tilsvarende måde beregnes
godtgørelsen for overskydende dele af et døgn.
Stk. 4. Optages andre husdyr end de i stk. 2
nævnte, vil der være at erlægge godtgørelse for foder og pasning som fastsat for det af de
nævnte husdyr, med hvilket det optagne dyr nærmest må ligestilles. Tvivlsspørgsmål herom
afgøres af sognefogeden hvis en sådan findes, og ellers af politiet.
Stk. 5. De i stk. 2 fastsatte takster kan til
enhver tid ændres af landbrugsministeren.
Ændringer:
Ændret 1/4 1970 ved 1969-04-30-ÆL.175, jf. 1968-05-31L.223.
§ 9. Indløses og afhentes et optaget dyr ikke inden 24 timer,
efter at dets besidder eller en til dennes husstand hørende voksen person af optageren har
modtaget underretning om optagelsen, eller inden 3 dage efter at optagelsen er
bekendtgjort,skal dyret bortsælges mod kontant betaling ved offentlig auktion efter
forudgående bekendtgørelse med mindst 3 dages varsel. Dog skal dyr, der må formodes at
indbringe mere ved slagtning end ved salg ved auktion, afhændes til et nærliggende slagteri
eller slagtehus. Såfremt der ved auktionen ikke fremkommer noget rimeligt bud, skal
auktionen standses og dyret afhændes efter regler, som fastsættes af landbrugsministeren, jf. § 12.
Stk. 2. Auktionen afholdes af sognefogeden,
hvis en sådan findes, og ellers af politiet. Auktionerne er gebyr- og afgiftsfri.
Stk. 3. Skønner sognefogeden eller politiet at
det optagne dyr er af så ringe værdi, at udgifterne til bekendtgørelse om dyrets optagelse og
afhændelse overstiger salgsværdien, bliver dyret uden forudgående bekendtgørelse og auktion
optagerens ejendom.
Ændringer:
Ændret 1/4 1970 ved 1969-04-30-ÆL.175, jf. 1968-0531-L.223.
§ 10. Af det ved afhændelsen i henhold til § 9,
stk. 1, indkomne beløb afholdes forlods de med bekendtgørelserne og salget forbundne
udgifter. Derefter fyldestgøres optagerens krav i henhold til §§ 7 og 8 samt hans erstatningskrav, forsåvidt dets størrelse er fastslået.
Stk. 2. Eventuelt overskud tilfalder
statskassen, medmindre den dertil berettigede inden 3 måneder efter bortsalget kræver beløbet
udbetalt. Fører optageren sag om erstatning for skade, som dyret har forvoldt under ophold på
optagerens grund, bevarer han dog retten til at få dækning af beløbet indtil 1 måned efter, at
der er afsagt endelig dom.
Stk. 3. Såfremt det indkomne beløb ikke
dækker optagerens ovennævnte fordringer, kan optageren kræve det udækkede beløb betalt af
dyrets tidligere besidder.
Ændringer:
Ændret 1/10 1963 ved 1963-06-07-ÆL.242.
§ 11. De i henhold til § 5 optagne dyr kan, hvis
optageren ikke har rimelig mulighed for at have dem i pleje, afleveres til vedkommende
sognefoged, hvis en sådan findes, og ellers til politiet, der i så fald er pligtig at varetage de
optageren ifølge nærværende kapitel påhvilende pligter og overtager de ham tillagte
rettigheder, dog således at de i § 7 omhandlede optagelsespenge tilfalder
optageren, forsåvidt de kan erholdes fra dyrets besidder eller dækkes ved afhændelsen.
Stk. 2. I øvrigt vil med hensyn til de
heromhandlede dyr de i §§ 9 og 10 fastsatte regler være at
iagttage, dog således at den sognefogeden eller politiet i henhold til § 8
tilkommende godtgørelse for foder og pasning forlods vil være at dække af det ved
afhændelsen indkomne beløb.
Ændringer:
Ændret 1/4 1970 ved 1969-04-30-ÆL.175, jf. 1968-05-31L.223.
§ 12. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere
bestemmelser om optagne dyrs afhændelse, herunder fastsætte særlige salgsmåder for dyr,
som ikke kan ventes at indbringe deres fulde værdi ved de i § 9 nævnte
salgsmåder.
Kapitel IV
Ufredsbøder, uvane husdyr m.v.
§ 13. Når husdyr, som uden hjemmel færdes løse på fremmed
grund, forgæves er søgt optaget, kan besidderen straffes med bøde for ufred.
§ 14. Uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner og
fjerkræ, omstrejfende hunde og katte har den optagelsesberettigede ret til på hensigtsmæssig
måde at fjerne fra sin grund og er ikke pligtig at yde erstatning, såfremt dyret derved kommer
til skade eller omkommer. Den, der var besidder af dyret, kan fordre det beskadigede eller
dræbte dyr udleveret mod betaling af erstatning for voldt skade. For dræbte eller beskadigede
dyr skal der ikke betales optagelsespenge eller ufredsbøder.
Stk. 2. Nedskydning eller anden direkte på
drab af dyret sigtende fremgangsmåde må dog kun anvendes, når dyrets besidder i forvejen
indenfor det sidste år er advaret. Er besidderen ukendt, kan advarsel indeholdende en kort
beskrivelse af det pågældende dyr ske gennem et på egnen udbredt dagblad. Advarsel er dog
ufornøden, når dyret angriber andre husdyr eller frembyder nærliggende fare for person eller
ejendom.
Stk. 3. Med hensyn til dræbte eller
beskadigede dyr vil iøvrigt de i §§ 6, 8, 9 og 10 fastsatte bestemmelser vedrørende optagne dyr være at iagttage i den udstrækning,
de er anvendelige.
Kapitel V
Tøjring og græsning m.v.
§ 15. Husdyr må ikke græsse eller tøjres på de til offentlige
veje hørende arealer eller tøjres så nær herved, at de kan nå ind derpå. - Dog kan
vedkommende sogneråd med politidirektørens samtykke tillade græsning med køer eller geder
på arealer henhørende til lidet befærdede kommunale biveje.
Stk. 2. På marker, der grænser til offentlige
veje, må tyre over 1 1/2 år og uvane kreaturer kun græsse, såfremt de er forsvarligt tøjret eller
marken frahegnet vejen på betryggende måde.
Stk. 3. Tilsvarende bestemmelser kan i
politivedtægten fastsættes for private veje, der er åbne for almindelig færdsel.
Stk. 4. Overtrædelse af de i stk. 1 og 2
fastsatte bestemmelser straffes med bøde.
Ændringer:
Ændret 1/1 2007 ved 2006-06-08-ÆL.538 (LF 168 05-06).
§ 16. Den, som uden hjemmel tøjrer eller driver husdyr ind
på fremmed grund eller skaffer dem adgang hertil ved at åbne led eller andet lukke, eller som
tøjrer dem så nær ved naboens grund, at de kan nå ind på denne, straffes med bøde.
Stk. 2. Den, som uden hjemmel driver
fremmede husdyr ind på sin grund, straffes med bøde.
Stk. 3. Med bøde eller hæfte straffes den, som
uberettiget med forsæt løser anden mands tøjrede husdyr eller åbner bur, fold eller lukket
mark, således at dyrene kan komme ud heraf.
Kapitel VI
Færdsel på fremmed grund
§ 17. Den, som uden ejerens tilladelse eller anden hjemmel
færdes på anden mands grund eller som færdes ad en privat vej, hvor det ved færdselstavle
eller andet lovligt opslag er tilkendegivet, at færdsel eller færdsel af den pågældende art er
forbudt, straffes med bøde.
Ændringer:
Ændret 19/4 1961 ved 1961-03-25-ÆL.84.
Kapitel VII
Vurderingsforretningerne
§ 18. Ønsker nogen at fremsætte erstatningskrav i henhold til
§ 3, stk. 1, skal han inden 3 dage, efter at skaden er blevet ham bekendt, begære
den vurderet af de i § 21 nævnte vurderingsmænd.
Stk. 2. Begæringen rettes til formanden for
vurderingsmændene, der samtidig såvidt muligt skal underrettes om navn og bopæl på
besidderen af de dyr, der har forårsaget skaden.
Stk. 3. Undlader skadelidte at lade skaden
vurdere som fastsat i stk. 1 og 2 uden med dyrets besidder at have truffet overenskomst om
erstatningens størrelse eller om dens fastsættelse på anden måde, bortfalder ethvert krav mod
dyrets besidder på erstatning for de i § 3, stk. 1, omhandlede skader. Dette
gælder dog ikke, såfremt det ved dom fastslås, at skaden er voldt i ond hensigt eller ved grov
hensynsløshed.
§ 19. Når skaden er vurderet og det findes godtgjort, hvem
der var det skadevoldende dyrs besidder, afgør vurderingsmændene ansvarsspørgsmålet ved
en kendelse, der tillige fastsætter, hvorledes der vil være at forholde med hensyn til
omkostningerne ved vurderingsforretningen.
Stk. 2. Findes det ikke godtgjort, hvem der var
det skadevoldende dyrs besidder, vurderes skaden, og skadelidte kan, såfremt dyret afhændes i
henhold til § 9, kræve sit erstatningskrav fyldestgjort i overensstemmelse med
reglerne i § 10, stk. 1.
Ændringer:
Ændret 1/1 2007 ved 2006-06-08-ÆL.538 (LF 168 05-06).
§ 20. Vurderingsmændenes afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Ændringer:
Ændret 1/1 2007 ved 2006-06-08-ÆL.538 (LF 168 05-06) og 1/1 1996 ved 1995-12-20-ÆL.1082 (LF 80 95-96), jf.
ikrafttrædelsesbestemmelserne.
§ 21. For hver kommune beskikkes 3
vurderingsmænd til at vurdere de i henhold til § 18 anmeldte skader.
Kommunalbestyrelsen kan dog i større kommuner bestemme, at kommunen deles i flere
vurderingsdistrikter.
Stk. 2. Vurderingsmændene beskikkes af
kommunalbestyrelsen, der tillige bestemmer, hvem der skal fungere som formand.
Stk. 3. Vurderingsmændene er forpligtet til
også at udføre vurderinger i nærliggende kommuner eller distrikter, når de der beskikkede
vurderingsmænd har lovligt forfald, og det kræves af vedkommende vurderingsformand.
Stk. 4. I stedet for at beskikke de i stk. 1
nævnte vurderingsmænd kan kommunalbestyrelsen bestemme, at de vurderingsmændene
tillagte forretninger skal overdrages medlemmerne af det i henhold til lov nr. 259 af 27.
maj 1950 om hegn nedsatte hegnsyn.
Ændringer:
Ændret 1/1 2007 ved 2005-06-24-ÆL.536 (LF 6 04-05) og 1/4 1970 ved 1969-04-30-ÆL.175, jf. 1968-05-31L.223.
§ 22. Vurderingsmændene beskikkes for perioder, der falder
sammen med valgperioderne for kommunalbestyrelserne.
Stk. 2. Ingen, der har opnået en alder af 60 år, er forpligtet til at
modtage beskikkelse som vurderingsmand. Den, der har fungeret som vurderingsmand i en
periode, er ikke forpligtet til at modtage beskikkelse før efter udløbet af en ny periode. Om i
øvrigt nogen har gyldig grund til at begære sig fritaget for hvervet, afgøres af
kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse kan indbringes for landbrugsministeriet.
Ændringer:
Ændret 19/6 2008 ved 2008-06-17-ÆL.484 (LF 175 07-08), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne, og 1/4 1970 ved 1969-04-30-ÆL.175, jf. 1968-05-31L.223.
§ 23. Den en vurderingsmand meddelte beskikkelse kan
tilbagekaldes af kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse kan indbringes for landbrugsministeriet.
Ændringer:
Ændret 1/4 1970 ved 1969-04-30-ÆL.175, jf. 1968-05-31-L.223.
§ 24. Ingen må deltage som vurderingsmand i en
vurderingsforretning, når han
| 1) | selv er part i sagen eller personlig interesseret i dens
udfald, |
| 2) | er beslægtet eller besvogret med nogen af parterne i op- eller
nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller er
en af parternes ægtefælle, værge, adoptiv- eller plejefader eller
-moder, adoptiv- eller plejebarn., |
| 3) | i henhold til § 23 har indbragt spørgsmålet om
tilbagekaldelse af den ham givne beskikkelse for
landbrugsministeriet, og dettes afgørelse endnu ikke foreligger. |
Ændringer:
Ændret 1/4 1970 ved 1969-04-30-ÆL.175, jf. 1968-05-31-L.223.
§ 25. Såfremt en indsigelse mod en vurderingsmands
habilitet ikke medfører, at han viger sit sæde, kan spørgsmålet herom indbringes for
civildommeren i den pågældende retskreds, hvis afgørelse er endelig.
Stk. 2. Når det straks forlanges, kan i den
anledning en kort udsættelse af sagen tilstås.
§ 26. Vurderingsforretningen, der vil være at afholde snarest
muligt, efter at begæring herom er fremsat, foretages af formanden og en af denne tilkaldt
vurderingsmand. Dog kan formanden, når han under hensyn til skadens omfang eller art finder
det påkrævet, bestemme, at alle tre vurderingsmænd skal deltage i forretningen. I ganske
særlige tilfælde kan vurderingsformanden tilkalde sagkyndig bistand. Vurderingsmændene
fastsætter det den sagkyndige tilkommende vederlag, der henregnes til sagens omkostninger.
Stk. 2. Til vurderingsforretningen indkaldes
skadelidte samt såvidt muligt besidderen af de dyr, der har forårsaget skaden.
Stk. 3. I tilfælde af stemmelighed mellem
vurderingsmændene er formandens stemme afgørende.
Stk. 4. Viser det sig under
vurderingsforretningen, at dyrene har forvoldt nogen af de indkaldte skade, som ikke omfattes
af bestemmelsen i § 3, stk. 1, søger vurderingsmændene også at opnå forlig om
erstatningen herfor. Kan forlig ikke opnås, affatter vurderingsmændene en beskrivelse af
skadens art og omfang, men henviser iøvrigt skadelidte til at gøre sit erstatningskrav gældende
ved domstolene.
Stk. 5. Udsættelse af vurderingsforretningen
kan indrømmes, når en af parterne ønsker det og vurderingsmændene finder, at vurderingen
med større sikkerhed kan foretages på et senere tidspunkt. Er der voldt skade på husdyr, vil
disses værdi før skaden dog være at fastsætte allerede på det første møde.
§ 27. Vurderingsforretningerne indføres i en for kommunens
regning anskaffet og af kommunalbestyrelsen autoriseret protokol, der opbevares af
vurderingsformanden.
Stk. 2. Protokollen underskrives efter hver
forretnings afslutning af vurderingsmændene og, hvis forlig opnås, tillige af parterne.
§ 28. For afholdelse af vurderingsforretning tilkommer der
hver af de i forretningen deltagende vurderingsmænd et vederlag af 10 kr., formanden dog 15
kr. Skadelidte er pligtig forskudsvis at udrede disse vederlag.
Stk. 2. Udskrift af vurderingsprotokollen
meddeles af formanden mod et vederlag af 2 kr. pr. påbegyndt folioark. Udskrifterne skal
være afsendt senest 3 dage efter, at de er bestilt; vederlaget kan kræves betalt forud.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 fastsatte vederlag kan
til enhver tid ændres af landbrugsministeren.
§ 29. De af kommunalbestyrelsen i Københavns Kommune
trufne afgørelser kan ikke indbringes for højere myndighed.
Ændringer:
Ændret 1/1 1998 ved 1997-04-02-ÆL.232 (LF 71 96-97).
§ 30. Protokoller, begæringer, udskrifter og andre
udfærdigelser angående vurderingsmændenes forretninger er stempelfri.
Kapitel VIII
Lovens ikrafttræden m.m.
§ 31. Den i § 7, stk. 4, omhandlede forseelse er
undergivet privat påtale.
Stk. 2. Overtrædelse af de i §§ 13, 16 og 17, fastsatte bestemmelser påtales kun efter den
forurettedes begæring. Dog kan offentlig påtale finde sted også uden sådan begæring i de i § 13 og § 16, stk. 3, omhandlede tilfælde, når almene hensyn
kræver det.
Stk. 3. De i § 15, omhandlede
forseelser er undergivet offentlig påtale.
Ændringer:
Ændret 19/4 1961 ved 1961-03-25-ÆL.84.
§ 32. Landbrugsministeren træffer de nærmere bestemmelser
vedrørende lovens gennemførelse.
§ 33. Denne lov gælder ikke for Færøerne.
Stk. 2. Loven træder i kraft den 1. juli 1953.
Fra samme tidspunkt ophæves § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov af 29. marts 1867 angående
sandflugtens dæmpning m.v. og lov nr. 53 af 25. marts 1872 om mark- og vejfred.
Stk. 3. De i henhold til lov nr. 53 af 25. marts
1872 om mark- og vejfred udnævnte vurderingsmænd fungerer indtil vedkommende
kommunalbestyrelses funktionstid udløber, hvorefter der vil være at beskikke nye
vurderingsmænd i overensstemmelse med reglerne i nærværende lov.
Diverse ikrafttrædelsesbestemmelser
2008-06-17-ÆL.484 (LF 175 07-08) indeholder følgende bestemmelser:
§ 9. Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 10. Stk. 1. Efter lovens ikrafttræden skal de bestemmelser i lovgivningen, hvorefter det er en betingelse for udpegelse som formand for eller medlem af nævn og råd m.v., at den pågældende opfylder betingelserne for at være dommer, forstås således, at også den, der er fyldt 70 år, kan varetage hvervet.
Stk. 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at bestemmelser i lovgivningen, hvorefter det er en betingelse for udpegelse som formand for eller medlem af nævn og råd m.v., at den pågældende er dommer, skal forstås således, at også en pensioneret dommer kan varetage hvervet.
§ 11. Stk. 1. Lovens § 5 (ændringen til § 22) gælder ikke for Færøerne.
1995-12-20-ÆL.1082 (LF 80 95-96) indeholder følgende bestemmelser:
§ 14. Loven træder for Danmark og Grønland i
kraft den 1. januar 1996. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden for
Færøerne.
(Trådt i kraft for Færøerne 1/7 1999, jf. 1999-06-16-B.454).
Stk. 2. Er ansøgning om anke- eller kæretilladelse
indgivet før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 15. Ændringerne til § 20, stk.
4, gælder ikke for Grønland.
Stk. 2. Ændringerne til § 20, stk. 4, gælder ikke for
Færøerne.
Følgende ændringer er indarbejdet:
Lov nr. 1336 af 19. december 2008 (LF 21 08-09) og
Lov nr. 484 af 17. juni 2008 (LF 175 07-08).