Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1) som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende nr. L 363 side 0368 - 0408) og dele af Rådets direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende nr. L 363 side 0368 - 0408). samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende 2006 nr. L376, side 36.

Ændringer:
Fodnote til bekendtgørelsens titel ændret 1/4 2010 ved 2010-03-22-ÆB.328.

I medfør af § 6, stk. 1, nr. 1, § 23, stk. 5, § 27, § 29, § 49, stk. 3, § 52 b, og § 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 24. september 2009 som ændret ved lov nr. 1383 af 21. december 2009, fastsættes:

Ændringer:
Indledning ændret 1/4 2010 ved 2010-03-22-ÆB.328.

Kapitel 1
Jagt fra kunstige skjul

§ 1. Der må ikke drives jagt på pattedyr fra

1)	kunstigt skjul, herunder hus, hytte, jordhul, eller
2)	platform eller sæde, der er hævet mere end 50 cm over det omgivende terræn.

   Stk. 2. Jagt med riflede våben og bue må uanset reglen i stk. 1 drives på klovbærende vildt og ræv fra platform på en permanent opstillet konstruktion (skydetårn) eller fra sæde på en ikke permanent opstillet transportabel stige (skydestige), når følgende betingelser er opfyldt:

1)	skydetårnet eller skydestigen skal være anbragt mindst 130 m fra anden ejendom, medmindre andet skriftligt er aftalt med ejeren af den anden ejendom,
2)	skydetårnet skal være anbragt i en skov på mindst 0,5 ha enten i en bevoksning eller i et indre eller ydre skovbryn således at konstruktionen ikke virker skæmmende i landskabet,
3)	skydetårnet skal være udført af træ eller metal og skydetårnets platform må ikke være forsynet med overdækning eller med sider, der måler mere end 110 cm i højden fra platformens vandrette plan,
4)	skydetårnets platform må højest være hævet 5 m over jorden og have et gulvareal på maksimalt 2 m2,
5)	skydestigen skal være anbragt i en bevoksning, f.eks. skov, et indre eller ydre skovbryn, en remise, et læhegn eller lignende bevoksninger, bestående af træer eller buske af mindst samme højde som stigen, således at skydestigen ikke virker skæmmende i landskabet, og
6)	skydestigen skal være stillet op til et træ eller en busk med sædet placeret højest 5 m over jorden.

§ 2. Jagtvåben må ikke medtages på en platform eller et sæde, hvorfra der ikke må drives jagt.
   Stk. 2. På en platform eller et sæde, der opfylder de betingelser, som er nævnt i § 1, stk. 2, må der ikke medtages

1)	haglgeværer, bortset fra kombinationsvåben, og
2)	jagtvåben i tiden mellem solnedgang og 1/2 time før solopgang.

§ 3. Ved jagt fra kunstigt skjul på fugle må gulvet eller ståstedet ikke være hævet mere end 50 cm over det omgivende terræn.

Kapitel 2
Jagt i nærheden af indhegninger

§ 4. På en ejendom, hvor der i medfør af lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr holdes hjortedyr i indhegninger, herunder indhegninger, der i medfør af ovennævnte lovs § 19 eller § 13 i lov nr. 401 af 10. juni 1997 om opdræt af visse dyrearter er undtaget helt eller delvis fra lovens bestemmelser, må vildtlevende individer af de arter, der opdrættes på ejendommen, ikke jages i indhegningen eller inden for en afstand af 300 meter fra indhegningen.

§ 5. På en ejendom, hvor der tidligere har været holdt hjortedyr i indhegninger som nævnt i § 4, og hvor indhegningen eller væsentlige dele heraf fortsat findes, må hjortedyr ikke jages i indhegningen.

Kapitel 3
Jagt på fiskeriterritoriet

§ 6. Den frie jagtret på fiskeriterritoriet, jf. lovens § 15, må kun udøves fra flydende båd eller pram samt fra et areal, der grænser op til fiskeriterritoriet, og hvor den pågældende har jagtret.
   Stk. 2. Færdsel med skydevåben under vadning på fiskeriterritoriet er ikke tilladt.
   Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må

1)	lovligt nedlagt vildt indsamles ved vadning på fiskeriterritoriet,
2)	rør- og sivbevoksninger på fiskeriterritoriet afdrives for vildt af den, der har jagtret på det areal, som ligger nærmest den pågældende del af fiskeriterritoriet.

   Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 2 er færdsel med skydevåben under vadning tilladt, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1)	skydevåbnet er uladt,
2)	vadning finder sted i forbindelse med færdsel til eller fra et fartøj på fiskeriterritoriet eller en ø eller holm, hvor den pågældende har jagtret, og
3)	færdslen finder sted ad den korteste vej mellem fartøjet eller øen og det sted på kyststrækningen, hvor skydevåben lovligt kan medbringes, jf. lovens § 31.

§ 7. På fiskeriterritoriet må der ikke drives jagt

1)	fra is, og
2)	inden for en afstand af 100 meter fra iskant.

   Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke for jagt på ræv.

Kapitel 4
Jagt fra båd

§ 8. Der må ikke drives jagt fra motordrevet fartøj i september måned.
   Stk. 2. Der må ikke drives jagt fra motordrevet fartøj

1)	på søer og andre ferske vande, og
2)	på de dele af fiskeriterritoriet, der er nævnt i bilag 1 til bekendtgørelsen og vist på kortbilaget.

   Stk. 3. Der må ikke sejles med ladt skydevåben på tidspunkter eller i områder, hvor der ikke må drives jagt.
   Stk. 4. Skov- og Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde og u nder iagttagelse af habitatdirektivets ²⁾ art. 16 og fuglebeskyttelsesdirektivets ³⁾ art. 9 dispensere fra forbuddet i stk. 2.
   Stk. 5. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter stk. 4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 9. Til jagt må ikke benyttes motordrevet fartøj, der kan fremføres med en hastighed på mere end 18 km/t (ca. 9,7 knob). Under jagtudøvelsen må fartøjet kun fremføres med højst 5 km/t (ca. 2,7 knob).

Kapitel 5
Jagtmetoder, hjælpemidler og lokkemidler

§ 10. På fiskeriterritoriet og ferske vande må der ikke jages kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt, harer, mufloner og vildsvin.

§ 11. Til jagt må der ikke anvendes

1)	mynder eller hunde af mynderacen,
2)	båndoptagere,
3)	elektronisk udstyr til lokalisering af vildtet, herunder varmesøgende apparater og apparater med elektronisk billedforstærkning, eller
4)	kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet.

Kapitel 6
Udsætning af vildt

§ 12. Vildt må ikke udsættes i naturen uden Skov- og Naturstyrelsens tilladelse.
   Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder i følgende tilfælde ikke ved udsætning af fasan i perioden 1. april til 31. august og agerhøne i perioden 1. april til 15. august:

1)	På ejendomme under 100 ha., såfremt der ikke udsættes flere end 100 fasaner/agerhøns.
2)	På ejendomme på 100 ha. eller derover, såfremt der ikke udsættes flere end 1 fasan/agerhøne pr. ha.
3)	På ejendomme med landbrugsmæssigt dyrkede arealer som indgik ved tildelingen af udtagningsrettigheder efter enkeltbetalingsordningen for hvilke der er udarbejdet og gennemført biotopplaner, der opfylder retningslinjerne fastsat i bilag 2 til bekendtgørelsen, såfremt der ikke udsættes flere end 7 fasaner/agerhøns pr. ha.
4)	På ejendomme uden landbrugsmæssigt dyrkede arealer samt på ejendomme med landbrugsmæssigt dyrkede arealer, som ikke indgik ved tildelingen af udtagningsrettigheder efter enkeltbetalingsordningen, såfremt der ikke udsættes flere end 7 fasaner/agerhøns pr. ha. Udsætninger på flere end 1 fugl pr. ha. skal senest 3 uger efter udsætningen skriftligt indberettes til Skov- og Naturstyrelsen med angivelse af det aktuelt udsatte antal fasaner/agerhøns.

   Stk. 3. Reglen i stk. 1 gælder ikke for udsætning af gråand i ferske vande, såfremt der ikke udsættes mere end 1 ælling pr. 150 m² eller 1 voksen and pr. 300 m² åben ubevokset vandflade, og såfremt fuglene udsættes i tiden, fra den pågældende arts jagttid ophører, til 1 måned før artens jagttid begynder.
   Stk. 4. Den i stk. 2, nr. 3, nævnte biotopplan anmeldes til Skov- og Naturstyrelsen hvert år inden den 1. maj. Biotopplanen kan omfatte en eller flere ejendomme eller dele heraf med samme ejer eller bruger. Ved beregning af biotopplan-ejendommens samlede areal indgår alle sammenhængende arealer, bortset fra søer med åbne vandflader over 1 ha. En biotopplan-ejendom har sammenhængende arealer, når arealerne ikke er adskilt af fremmede arealer eller af veje og jernbaner, som ikke må krydses.
   Stk. 5. Udsætning af flere end 100 fugle forudsætter, at den eller de ansvarlige for udsætningen har gennemgået et af Skov- og Naturstyrelsen godkendt kursus om udsætning af fuglevildt, der opfylder retningslinjerne fastsat i bilag 3 til bekendtgørelsen.
   Stk. 6. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
   Stk. 7. Skov- og Naturstyrelsen kan ændre bilag 2 og 3.

Kapitel 6 a
Oplysningspligt og sagsbehandlingsregler vedrørende fugleudsætningskurser

§ 12 a. En person eller juridisk person som er godkendt af Skov- og Naturstyrelsen til at afholde fugleudsætningskursus betragtes som tjenesteudbyder. Ved tjenestemodtager forstås enhver som deltager i eller ønsker at deltage i et fugleudsætningskursus omfattet af § 12, stk. 5.
   Stk. 2. Udbyderen af fugleudsætningskurser skal oplyse tjenestemodtagere om kontaktoplysninger til Skov- og Naturstyrelsen eller til Økonomi- og Erhvervsministeriets elektroniske kontaktpunkt (kvikskranke), jf. § 16 i lov om tjenesteydelser i det indre marked.
   Stk. 3. Oplysningerne skal gøres tilgængelige eller meddeles klart og entydigt og i god tid inden kontraktens indgåelse eller inden udførelse af tjenesteydelsen, hvis der ikke foreligger en skriftlig aftale.

Ændringer:
Indsat 1/4 2010 ved 2010-03-22-ÆB.328.

§ 12 b. Skov- og Naturstyrelsen fastsætter og offentliggør sagsbehandlingsfrister for godkendelse af fugleudsætningskurser efter § 12, stk. 5. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor ansøger har indsendt alle de oplysninger, det påhviler denne at indsende.
   Stk. 2. Fristen i stk. 1 kan forlænges én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Skov- og Naturstyrelsen begrunder forlængelsen og varigheden af forlængelsen og meddeler dette til ansøgeren inden udløbet af fristen i stk. 1.
   Stk. 3. Hvis Skov- og Naturstyrelsen ikke har truffet og meddelt afgørelse inden udløbet af fristerne i stk. 1 og 2, betyder det ikke, at ansøgeren kan anse ansøgningen for imødekommet.

Ændringer:
Indsat 1/4 2010 ved 2010-03-22-ÆB.328.

§ 12 c. Når Skov- og Naturstyrelsen modtager en ansøgning om godkendelse, sender Skov- og Naturstyrelsen hurtigst muligt en kvittering til ansøgeren med oplysning om

1)	den offentliggjorte frist for afgørelsen og muligheden for forlængelse af fristen én gang, jf. § 12 b, stk. 1 og 2,
2)	at ansøgeren ikke kan betragte ansøgning om godkendelse for imødekommet, selv om afgørelsen ikke er truffet og meddelt inden fristens udløb, jf. § 12 b, stk. 3, og
3)	klagemuligheder.

Ændringer:
Indsat 1/4 2010 ved 2010-03-22-ÆB.328, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Kapitel 7
Straf og ikrafttræden

§ 13. Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af § 1, stk. 1, §§ 2- 5, § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, §§ 8-11, § 12, stk. 1-3 og stk. 5, og § 12 a, stk. 2 med bøde.
   Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1)	voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor, eller
2)	opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

   Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ændringer:
Ændret 1/4 2010 ved 2010-03-22-ÆB.328.

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2007.
   Stk. 2. Bestemmelserne om udsætning af fasan og agerhøne i § 12, stk. 2, træder i kraft 1. april 2010. Indtil den 1. april 2010 gælder reglen i § 12, stk. 1, ikke for udsætning af fasan i perioden 1. april til 31. august og agerhøne i perioden 1. april til 15. august.
   Stk. 3. Bestemmelsen i § 12, stk. 3, træder i kraft 1. januar 2008.
   Stk. 4. Bestemmelsen i § 12, stk. 5, træder i kraft 1. januar 2010.
   Stk. 5. Bekendtgørelse nr. 1018 af 19. oktober 2004 om jagtmåder og jagtredskaber ophæves.

Connie Hedegaard / Anne-Marie Rasmussen

Bilag 1

Jagt fra motordrevet fartøj og sejlads med ladt skydevåben i sådanne fartøjer må ikke finde sted i følgende dele af fiskeriterritoriet:

1. Jylland

1)	Den østlige del af Limfjorden, mod vest afgrænset af Aggersundbroen og mod øst af færgeruten mellem Egense og Hals.
2)	Den vestlige del af Limfjorden mellem Oddesund-broen og henholdsvis færgeruten over Feggesund og en ret linje i nord-sydgående retning fra Glyngøre Havn til sydspidsen af odden på østsiden af Klosterfjorden ved Nykøbing Mors.
3)	Den sydlige del af Limfjorden, mod nordvest afgrænset af rette linjer mellem henholdsvis Knudshoved på Fur og Sæbygård Hage og fra Færkør Odde på Fur til Livøs vestligste punkt og mod nord af en ret linje mellem havnen på Livø og Rønbjerg Havn.
4)	Mariager Fjord, mod øst afgrænset af en ret nord-sydgående linje fra Als Odde til det nordøstligste punkt af de inddæmmede arealer ved Hestetørv.
5)	Randers Fjord, mod nordøst afgrænset af færgeruten ved Udbyhøj.
6)	Stadil Fjord.
7)	Ringkøbing Fjord.
8)	Horsens Fjord, mod øst afgrænset af dæmningen til Alrø, en ret linje fra det sydøstligste punkt på Alrø til det nordligste punkt på Hjarnø samt af færgeruten mellem Snaptun og Hjarnø.
9)	Vejle fjord, afgrænset mod øst af en ret linje mellem Træskohage og Mørkholt Hage.
10)	Haderslev Fjord, mod øst afgrænset af en ret linje fra Stagodde til Ørbyhage.
11)	Genner Bugt, mod øst afgrænset af en ret linje fra Sønderballe Hoved til Gl. Færge på fjordens sydside.
12)	Åbenrå Fjord, mod øst afgrænset af en ret linje fra Skarrerev til Felsbæk Mølle.
13)	Als Fjord, Alssund og Augustenborg Fjord mod nord afgrænset af en ret linje fra Varnæs Hoved til Hellesøe gård på Als og mod syd af en ret linje over Alssund ved Sønderborg Slot.
14)	Hørup Hav, mod vest afgrænset af en ret linje fra det nordligste punkt på Kegnæs (Torshoved) til odden (Trillen) sydvest for Hørup Hav.
15)	Flensborg Fjord og Nybøl Nor, mod øst afgrænset af en ret linje fra Borreshoved til den dansk-tyske grænse i retning mod Neukirchen Fyr.

2. Fyn

16)	Farvandet omkring Mejlø m.v., mod vest afgrænset af en ret linje fra Korshavn Fyr til Langø Hoved.
17)	Kerteminde Nor, mod øst afgrænset af havneindløbet.
18)	Lillebælt nord og øst for Bågø afgrænset mod vest og syd af rette linjer fra det sydvestligste punkt på Wedellsborg Hoved til det nordligste punkt på Egeholm og fra fyret på sydspidsen af Bågø til det nordvestligste punkt på Torø.
19)	Nyborg Fjord, mod sydøst afgrænset af en ret linje fra Slipshavn til nordøsthjørnet af Kajbjerg Skov.
20)	Helnæs Bugt, mod sydvest afgrænset af en ret linje til det østligste punkt på Helnæs til Bøjden Færgehavn.
21)	Fåborg Fjord, mod øst afgrænset af en ret linje fra Nabbe til østspidsen af Holmene på Bjørnø og mod syd af en ret linje fra Dyreborg til Bjørnø.
22)	Svendborg Sund m.v., mod øst afgrænset af en ret linje over Skårupøre Sund fra Øgavl på Turø til den nordfor liggende Magårds Odde på Fyn, mod vest af en ret linje fra Lehnskov Huse til nordvestpunktet af Vornæs Skov og mod syd af en ret linje fra sydvestpunktet på Turø til sømærket på Slotshage, Tåsinge.

3. Sjælland, Lolland-Falster

23)	Lammefjord, mod øst afgrænset af en ret linje fra Kongsøre Næbbe til Svovlsbjerg.
24)	I den danske del af farvandet øst for Sjælland mellem breddegraderne ved Kronborgpynten og Aflandshage (56 grader 02,4'N og 55 grader 33,3'N).
25)	Roskilde Fjord, mod nordvest afgrænset af færgeruten mellem Sølager og Kulhuse.
26)	Holbæk Fjord og Indre Bredning, mod nord afgrænset af rette linjer fra nordøsthjørnet af Hønsehalsen Skov til det vestligste punkt på Orø og fra det nordligste punkt på Orø til Kyndbyværket.
27)	Reersø Vejle, mod syd afgrænset af en ret linje fra Reersø Havn til Dalby Strand.
28)	Korsør Nor.
29)	Bugten Koben afgrænset mod vest af en ret linje fra det vestligste punkt på Ørnehoved ved Stigsnæs til det vestligste punkt på kysten ved Gedehave.
30)	Karrebæk Fjord, Krageholms Strøm og Dybsø Fjord, mod vest afgrænset af rette linjer over de vestlige molehoveder i Karrebæksminde Havn, fra det sydligste punkt på Enø til Dybsø i retningen stik øst og fra det sydligste punkt på Dybsø i retning stik øst til Svinø.
31)	Præstø Fjord og Noret, mod øst afgrænset af en ret linje fra det sydøstligste punkt på Præstø Fed til det vestligste punkt på odden ved Kohave Gård.
32)	Avnø Fjord afgrænset mod vest af en ret linje fra nordkanten af bevoksningen ved Belselundvej nord for fjorden til Draget på Knudshoved Odde.
33)	Stege Nor.
34)	Storstrømmen, mod vest afgrænset af Farøbroerne, mod syd af en ret linje over Sortsø Gab fra det østligste punkt på Farnæs til fyret på Bogø, samt af dæmningen mellem Bogø og Møn og mod nordøst af broen over Ulvsund fra Kalvehave til Møn.
35)	Guldborgsund, mod nord afgrænset af Guldborgsund-broen og mod syd af en ret linje fra Ørsodde til Gedsergård Bro.

Kortbilag

Bilag 2

Retningslinjer for biotopplaner ved udsætning af agerhøns og fasaner

Nedenfor er angivet retningslinjer for udarbejdelse af biotopplaner ved udsætning af agerhøns og fasaner på ejendomme med landbrugsmæssigt dyrkede arealer, jf. § 12, stk. 2, nr. 3.

Definitioner

Biotopplan: Plan, der har til formål at etablere nye og/eller forbedre eksisterende biotoper for at øge omfanget og forbedre kvaliteten af vildtlevende fugles og pattedyrs levesteder, herunder livsvilkårene for den naturlige flora og fauna, og som minimum opfylder retningslinjerne angivet nedenfor.

En biotopplan anses for gennemført: Det tidligste tidspunkt, hvor de tiltag, biotopplanen angiver, er gennemført i naturen, dvs. tiltagene har eller kan have en reel betydning for vildtets levesteder.

Biotopplan-ejendom: Den ejendom/de ejendomme/det areal/de arealer, der indgår ved beregningen af det tilladte antal udsatte agerhøns og fasaner, og af biotopplan-arealernes størrelse.

Biotopplan-areal: Det areal/de arealer bestående af brak, non food lavskov, udyrkede landbrugsarealer samt udyrkede bræmmer, der indgår i brak eller MVJ randzoner, det vil sige det areal de tiltag, der knytter sig til brak/udyrkede arealer (primære tiltag), kan laves i.

Ved "ejendom", i denne bekendtgørelse, skal forstås sammenhængede arealer med samme ejer.

Ved "bruger" skal, i denne bekendtgørelse, forstås en forpagter, der i forpagtningen har jagtretten med.

Betingelser for udsætning

Fra den 1. april 2010 forudsætter udsætning af mere end 1 fasan eller agerhøne pr. ha., at der til Skov- og Naturstyrelsen er anmeldt og gennemført en biotopplan for ejendommen efter nedenstående retningslinjer. Undtaget denne bestemmelse er ejendomme under 100 ha., hvor det, uden udarbejdelse af biotopplan, er tilladt at udsætte maksimalt 100 fasaner eller agerhøns. For ejendomme med biotopplaner er det tilladt at udsætte maksimalt 7 fasaner eller agerhøns pr. ha.

Kravet om biotopplaner gælder kun for de landbrugsmæssigt dyrkede arealer anmeldt under enkeltbetalingsordningen, jf. bekendtgørelse nr. 1514 af 22. december 2004. Dette indebærer, at ejendomme, der ikke indeholder landbrugsarealer, f.eks. ejendomme, der kun består af skov eller andre arealer, som moser, krat eller lignende, ikke er omfattet af kravet om biotopplaner ved udsætning af fasaner og agerhøns. Eventuelle udsætninger på flere end 1 fugl pr. ha. skal dog indberettes til Skov- og Naturstyrelsen. På ejendomme der består af skov eller andre arealer, som moser, krat eller lignende og landbrugsmæssigt dyrkede arealer på mindre end 22 ha, d.v.s. landbrugsmæssigt dyrkede arealer, som ikke indgik ved tildelingen af udtagningsrettigheder efter enkeltbetalingsordningen, kan der uden biotopplan udsættes 7 fugle/ha på den ikke landbrugsmæssigt dyrkede del og 1/ha på den landsbrugsmæssigt dyrkede del af arealet.

Arealer der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, eller af en særlig tilskudsordning f.eks. MVJ, samt permanent græs, kan medregnes som arealer bestående af skov, moser, krat el.lign., jf. ovenfor.

For at opfylde kravet om biotopplaner i relation til udsætning af fuglevildt, skal der opnås en samlet pointsum på minimum 100 for alle tiltag, i dette bilag optrykte skema.

En biotopplan kan omfatte en eller flere ejendomme eller dele heraf med samme ejer/bruger, under forudsætning af, at arealerne er sammenhængende (biotopplan-ejendommen). Ved beregning af biotopplan-ejendommens samlede areal (antallet af ha.) indgår alle sammenhængende arealer, bortset fra søer med åbne vandflader over 1 ha. En biotopplan-ejendom har sammenhængende arealer, når arealerne ikke er adskilt af fremmede arealer eller af veje og jernbaner, som ikke må krydses. Principperne fastlagt i Lov om jagt og vildtforvaltning § 18 anvendes ved vurderingen.

Biotopplanen tager udgangspunkt i brakforpligtigelsen på 8 % af ejendommens (biotopplan-ejendommens) støtteberettigede landbrugsareal i 2007, ekskl. permanent græs.

Biotopplan-arealerne skal placeres, så de medfører en forbedring af naturindholdet.

Biotopplan-arealerne skal spredes mest muligt på ejendommen, således at placeringen sker under nødvendig hensyntagen til mikroklima (sol- og læforhold etc.) og enten danner korridorer mellem eksisterende levesteder for vildtet, naturområder og -elementer eller understøtter disse, f.eks. ved placering i forbindelse med levende hegn, skovbryn, markskel, åløb, vådområder etc.

Biotopplanens indhold

Biotopplanen skal som minimum indeholde følgende elementer:

1) Udpegning af biotopplan-ejendommens samlede arealer på opdaterede markkort. Beskrivelse og angivelse, på et kort med max. størrelse 1:10 000, af status for biotopplan-ejendommens arealer, herunder udtagne arealer med brak på ansøgningstidspunktet.

2) Beskrivelse af eventuelle planer (andre) om udvidelse, beskyttelse, plejetiltag, genopretning etc. af eksisterende naturelementer.

3) Kort beskrivelse af hvilke biotopforbedringer der gennemføres på biotopplan-ejendommens areal.

Forbedringerne kan være:

a) Placering af brakarealet således, at placeringen enten danner korridorer mellem eksisterende levesteder for vildtet, naturområder og -elementer eller understøtter disse.

b) Etablering af barjords- eller vildtstriber i dele af brakarealet, omlægning/isåning af brakarealer eller slåning af brakarealer.

c) Etablering af insektvolde.

4) Beskrivelsen skal for de enkelte biotopplan-arealer redegøre for, hvornår tiltagene er gennemført og eventuelle variationer fra år til år.

5) Oplysning om, hvorvidt den udvidede adgang til at opsætte rævefælder forventes anvendt på biotopplan-ejendommen, jf. Miljøministerens bekendtgørelse nr. 868 af 4. juli 2007 om vildtskader § 5, stk. 3, hvor det er bestemt, at ræv kan reguleres hele året ved brug af fælder på ejendomme, hvor der er anmeldt og gennemført biotopplaner.

6) Ejerens og/eller en evt. brugers underskrift og erklæring om, at biotopplanen som minimum opfylder de retningslinjer, der fremgår nedenfor.

7) Angivelse af navn og adresse på den person/de personer, der har ansvaret for udsætningen.

8) Når en biotopplan er anmeldt og gennemført, skal biotopplan-arealerne, og de anmeldte tiltag på biotopplan-arealerne, opretholdes i minimum 1 år eller indtil ny biotopplan er anmeldt. Tiltagene skal opretholdes så længe, der udsættes flere end en fasan eller agerhøne /ha.

Ansvar for anmeldelse og indberetning m.m.

Biotopplanen anmeldes til Skov- og Naturstyrelsen/den lokale enhed hvert år inden den 1. maj. Skov- og Naturstyrelsen udtager årligt 5-10 % af biotopplanerne til kontrol af, om biotopplanerne er gennemført i overensstemmelse med retningslinjerne for udarbejdelse af biotopplaner. Det er ejendommens ejer, der som udgangspunkt har ansvaret for anmeldelse og gennemførelse af biotopplanen. Hvis biotopplan-ejendommen er bortforpagtet med jagtretten, kan det aftales, at det er forpagteren, der har ansvaret for at anmelde og gennemføre biotopplanen. Hvis der er indgået aftale om jagtleje, kan det aftales skriftligt, at jagtlejer har ansvaret for udsætning af fugle. Det er den, der har udsætningsansvaret, der ligeledes er ansvarlig for indberetning til Skov- og Naturstyrelsen, hvor der uden biotopplan er udsat mere end 1 fugl/ha.

Monitering m.m.

Med henblik på at gennemføre en stikprøvevis formonitering inden 2010 samt en eftermonitering i 2010-13 har Skov- og Naturstyrelsen eller personer, der af miljøministeren er bemyndiget hertil, jf. Lov om jagt og vildtforvaltning § 50, efter aftale med ejendommens ejer, adgang til ejendomme, for hvilke der er anmeldt biotopplaner. Resultatet af moniteringen rapporteres ultimo 2013 til Skov- og Naturstyrelsen og Vildtforvaltningsrådet.

Udsætning af mere end 100 stk. fuglevildt (fasaner, agerhøns og gråænder) forudsætter, at den for udsætningen ansvarlige person har gennemført et kursus om udsætning og fældefangst, hvis indhold er fastsat af Skov- og Naturstyrelsen, jf. bilag 3.

Overordnede kommentarer til pointsystem

Der skal for at opfylde kravet om biotopplaner i relation til udsætning af fuglevildt opnås 100 point i ovenstående skema. De 100 point kan opnås alene ved tiltag i ejendommens 8 % brakforpligtigelser, efter de gældende regler for enkeltbetalinger i 2007. 8 % udtagning fastholdes dog uanset justeringer af udtagningsforpligtigelserne i relation til enkeltbetalingsreglerne. Der åbnes via de alternative tiltag op for, at biotopplanforpligtigelsen kan opnås gennem tiltag på arealer, som ikke er omfattet af enkeltbetalingens udtagningsregler.

For at tilpasse systemet til alle størrelser af ejendomme korrigeres de areal- og længdebetingede tiltag (tiltagene 4-23) efter ejendomsstørrelse jf. sum 2. Tiltag på ejendomsniveau (tiltagene 1-3) korrigeres i de tilfælde, hvor biotopplan-arealet afviger fra 8 % af biotopplan-ejendommens landbrugsareal, altså der, hvor lodsejeren ønsker at opfylde sine forpligtigelser eller dele heraf udenfor udtagningsreglerne. Dog er det et krav, for at kunne opnå point for spredning af brak/udyrkede arealer (tiltag 1), at der som minimum er spredt et areal, der svarer til 40 % af de 8 % af biotopplan-ejendommens landbrugsareal.

For at sikre, at flere tiltag inddrages, skal der indgå minimum 3 af tiltagene 2-9, for at planen kan godkendes, dog ikke hvis forpligtigelsen opfyldes i de alternative tiltag. For de alternative tiltag (tiltag 10-23) gælder, at de enkeltvis maksimalt må bidrage med 25 point til den samlede pointsum.

Primære tiltag

De primære tiltag ligger indenfor begrænsningerne i braklægningsreglerne (2007). Lodsejeren kan gennem disse tiltag opfylde kravene til biotopplaner. Det udtagne areal forudsættes at udgøre 8 % af landbrugsarealet.

Ad 1:

Ved spredning af brak/udyrkede arealer forstås udlægning af brak/udyrkede arealer i striber af 5-25 meters bredde samt arrondering. Arrondering forstås i den forbindelse som arealer op til 1 ha., til arrondering af hjørner og kanter i marken. Arealerne (brak/udyrkede) skal spredes mest muligt på ejendommen. Der gives point efter den procentvise andel af arealet (brak/udyrket), som er spredt. Dvs. hvis eksempelvis 65 % af brakken/det udyrkede areal er spredt, tildeles der 65 point i skemaet. Der gives ikke point, hvis under 40 % af brakken/det udyrkede areal er spredt, og der kan maksimalt tildeles 70 point for dette tiltag, dvs. ved over 70 % spredning tildeles der 70 point.

Ad 1-3:

Tiltagene 1-3 beregnes i forhold til 8 % brak/udyrket areal. Andel af planopfyldelse er ens for alle størrelser af ejendomme, da der er tale om tiltag på ejendomsniveau.

Ad 2:

For at sikre arealer med ung brak/udyrkede arealer omlægges min. 20 % af brakken/det udyrkede areal mindst hvert 3. år. Dvs. denne del af arealet (brak/udyrket) indgår i en 3-årig omdrift, hvor ca. 1/3 af dette areal omlægges hvert år.

Ad 3:

Dette tiltag kræver, at der samtidig er sket omlægning. Som vildt- og bivenlige plantearter kan anvendes alle plantearter, der ikke betegnes som permanente afgrøder. Permanente afgrøder er f.eks. elefantgræs, stauder samt træer og buske, herunder lavskov.

Ad 4:

Må maksimalt udgøre 10 % af arealet (brak/udyrket). Ved vildtstriber forstås striber i den enkelte mark, som er tilsået med vildt- og bivenlige plantearter, jf. ovenfor under Ad 3. Vildtstriberne må ikke isås med kulturgræsser, som f.eks. rajgræs og rødsvingel. Striberne skal være mellem 3 og 6 meter brede. Hvis der er flere vildtstriber på et areal, skal mellemrummene mellem striberne være min. 6 meter. Vildtstriberne skal omlægges minimum hvert 3. år. Såfremt et større areal tilsås med vildt- og bivenlige plantearter, vil de yderste 3 meter (eller maks. 10%) under alle omstændigheder kunne medregnes under tiltag 4.

Ad 5:

Barjordsstriberne skal placeres i de yderste (d.v.s. tættest på det dyrkede areal) 2 meter af arealet (brak/udyrket), og være min. 1 meter og maks. 2 meter brede. Min. 50% af strækningen skal være placeret således, at striben er lyseksponeret.

Ad 6:

Ved slåning skal vegetationen holdes helt kort, dvs. hyppig slåning i maj-juni, således at vegetationen ikke kan anvendes som redeskjul. Striberne skal være min. 1 meter brede og maks. 6 meter brede. Der skal være min. 20 meter mellem striberne.

Ad 7:

Insektvolde skal placeres, så der er min. 20 meter mellem voldene. Min. 50 % af strækningen skal være placeret således, at insektvolden er lyseksponeret. Insektvolde tilsås med tuegræsser. Insektvolde skal kunne etableres med alm. Landbrugsmaskiner, og fjernes igen med samme. Insektvolden skal være min. 1 meter ved foden af volden.

Ad 8:

Midtmarksbrak har stor randvirkning og tillægges stor værdi. Brakken/det udyrkede areal skal være min. 6 meter bred, og placeres inde i dyrkningsfladen, således at der som gennemsnit er min. 40 meter til kanten af det dyrkede areal og mellem midtmarksbrak-arealerne, hvis der er flere sådanne arealer i samme mark. Reglen er ikke til hinder for at etablere korridorer eller sammenhæng mellem forskellige naturelementer.

Ad 9:

Langs åbne vandløb, søer, kystlinjer, hegn, skove, diger, fortidsminder, solitære træer samt mindre arronderinger. Striberne skal være 5-10 meter brede.

Alternative tiltag

Biotopplanen kan ligeledes indeholde alternative tiltag, der imidlertid ikke enkeltvis må bidrage med mere end 25 point til planopfyldelsen.

Ad 10:

Ved vildtstriber forstås striber i den enkelte mark, som er tilsået med vildt- og bivenlige plantearter. Vildtstriberne må ikke isås med kulturgræsser, som f.eks. rajgræs og rødsvingel. Striberne skal være mellem 3 og 6 meter brede. Hvis der er flere vildtstriber på et areal skal mellemrummene mellem striberne være min. 6 meter. Vildtstriberne må ikke gødskes eller sprøjtes. Vildtstriberne skal omlægges min. hvert 3. år.

Ad 11:

Tiltaget svarer til tiltag 10 vildtstriber, idet der dog ikke er krav om, at det er udlagt i striber.

Ad 12:

Kan følge kornafgrøder. Der gives ikke point for zoner i græsarealer i og udenfor omdrift. Må sprøjtes i september som ved omlægning af brak.

Ad 13:

Fodpose langs hegn og beplantning. Redeskjul og overvintring af insekter. Fodposen skal være min. 2 meter bred. Min. 50 % af strækningen skal være placeret således, at fodposen er lyseksponeret. Fodposen må ikke slås.

Ad 14:

Barjords- eller tætslåede græsstriber skal udlægges langs med naturarealer, f.eks. beplantning, vildtagre, vildtstriber, skov- og naturarealer. Min. 50 % af strækningen skal være placeret således, at striben er lyseksponeret.

Ad 15:

Insektvolde tilsås med tuegræsser. Insektvolde må ikke sprøjtes. Der må dog anvendes selektive midler, med henblik på bekæmpelse af f.eks. kæmpebjørneklo, tidsler og flyvehavre. Min. 50 % af strækningen skal være placeret således, at insektvolden er lyseksponeret. Insektvolde skal kunne etableres med alm. Landbrugsmaskiner, og fjernes igen med samme. Insektvolden skal være min. 1 meter bred ved foden af volden.

Ad 16:

Hvis man kombinerer mindst 3 af tiltagene 10 og 12-15, dvs. lægger dem ved siden af hinanden, gives en ekstra bonus, da den biologiske effekt øges ved sammenkædning af tiltagene.

Ad 17:

Hvis en kombination, der udløser point efter tiltag 16, placeres i dyrkningsfladen, som beskrevet under tiltag 8 midtmarksbrak/-udyrkede arealer, gives en ekstra bonus.

Ad 18:

Nye træ- og buskbevoksninger skal etableres med hjemmehørende træer og buske. Nye træ- og buskbevoksninger kan medregnes i biotopplanarealet med maks. 0,5 ha pr. remise. Der skal være min. 50 m mellem vildtremiserne.

Pleje og vedligehold af eksisterende træ- og buskbevoksninger skal bl.a. ske ved udtynding og nedskæring af ikke hjemmehørende træer og buske, med henblik på, at bevoksningen senest 10 år efter etablering/opstart af pleje/vedligehold består af min. 75 % hjemmehørende arter. Dødt og nedskåret ved efterlades i forbindelse med udtynding. Pleje og vedligehold skal sikre at træ- og buskbevoksningerne fremstår som attraktive leve-, dækning-, fouragerings- og ynglested for den naturlige markfauna. Beplantningen skal suppleres med en stribe af en eller flere af de øvrige alternative tiltag. Disse supplerende tiltag udløser samtidig selvstændige point.

Ad 19:

Tiltaget gælder levende hegn, diger, markskel og andre linjeformede markopdelinger (f.eks. grøfter, veje m.v.). Elementet (hegnet, skellet m.v.) skal have en bredde på min. 2 meter med urørt, naturlig bevoksning, for at være pointgivende.

Nye biotopforbedrende levende hegn skal etableres af hjemmehørende arter. Ved hegn på 3 rækker eller mere etableres åbninger i beplantningen for hver 50 m.

Pleje og vedligehold skal bl.a. ske ved udtynding og fjernelse af ikke-hjemmehørende træer og buske, med henblik på, at bevoksningen senest 10 år efter etablering/opstart af pleje/vedligehold nås et niveau for hjemmehørende arter på min. 75 %.

Pleje-/vedligeholdelsesindgreb har til formål at sikre en hensigtsmæssig veludviklet vertikal struktur, hvor buske og småtræer/træer danner et tæt løvmassiv i hele hegnets højde og hvor busklaget i 2-4 meters højde favoriseres. Dødt og nedskåret ved efterlades så vidt muligt i forbindelse med udtynding.

Der opnås ligeledes point for vedligehold og pleje af diger, markskel og andre markopdelinger. Denne pleje foregår ved en nedskæring af uønsket opvækst - i.h.t. såvel planteart som plantetæthed.

Hegn og andre linjeformede markopdelinger skal suppleres med udlæg af en stribe af brak, barjordsstribe, insektvold eller græsbræmme. Disse tiltag udløser ekstra point.

Ad 20:

Ved slåning skal vegetationen holdes helt kort, dvs. hyppig slåning i maj-juni, således at vegetationen ikke kan anvendes som redeskjul. Striberne skal være min. 1 meter brede og maks. 6 meter brede. Der skal være min. 20 meter mellem striberne.

Ad 21:

Ved genåbning af rørlagte grøfter forstås reetablering af oprindelige vandførende kanaler m.v., således at rørene fjernes og vandet igen fritlægges.

Ad 22:

Søer fra 600 kvadratmeter. Opfylder Skov- og Naturstyrelsens regler for tilskud til etablering af søer. Søer skal etableres i dyrkningsfladen for at give point i biotopplansammenhæng. Søer i marker skal altid forsynes med en udyrket bufferzone på mindst 10 meter mellem dyrket jord og søen.

Ad 23:

Opfylder regler for skovrejsning, og skal opfylde kravene for at få tilskud under skovrejsningsordningerne.

Ændringer:
Bilag 2 ændret 1/4 2010 ved 2009-09-24-ÆB.1069.

Bilag 3

Krav til undervisningsplan for personer, der beskæftiger sig med udsætning af fuglevildt

Ifølge § 12, stk. 5, forudsætter udsætning af fuglevildt (flere end 100 stk. fasaner, agerhøns eller gråænder), at den for udsætningen ansvarlige person/personer skal have gennemgået et af Skov- og Naturstyrelsen godkendt kursus i udsætning af fuglevildt, hvis indhold er fastsat af styrelsen efter vejledning fra Vildtforvaltningsrådet.

Kurset skal være gennemført inden den pågældende overtager ansvaret for udsætning af vildtfugle.

Kravet træder i kraft 1. januar 2008 for udsætning af gråænder og 1. januar 2010 for udsætning af fasaner og agerhøns.

Kurset skal som minimum indeholde følgende elementer:

Gennemgang af relevant lovgivning omkring, jagt og regulering, dyrevelfærd, dyre- og jagtetik og natur- og miljøbeskyttelse. (Udsætning af gråænder, fasaner eller agerhøns).

Gennemgang af relevant lovgivning omkring brak og god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). (Udsætning af fasaner eller agerhøns).

Etiske regler vedrørende opdræt og udsætning af fuglevildt. (Udsætning af gråænder, fasaner eller agerhøns).

Markvildtets biologi, herunder vildtets krav til føde og dækning/redeskjul i det åbne land. (Udsætning af fasaner eller agerhøns).

Anvendelse af fælder og deres udformning og brug, herunder tilladelse til og brug af rævefælder. (Udsætning af gråænder, fasaner eller agerhøns).

Relevante regler under Fødevarestyrelsen og Direktoratet for FødevareErhverv. (Udsætning af gråænder, fasaner eller agerhøns).

Ekskursion til en ejendom, hvor implementeringen af en biotopplan er iværksat. (Udsætning af fasaner eller agerhøns).

Rådets direktiv af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (92/43/EØF).

Rådets direktiv af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (79/409/EØF).

---

Diverse ikrafttrædelsesbestemmelser:

2010-03-22-ÆB.328 indeholder følgende bestemmelser:

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2010.
   Stk. 2. § 12 c gælder ikke for ansøgninger om tilladelser, som er indsendt til Skov- og Naturstyrelsen før 28. december 2009.

---

Følgende ændringer er indarbejdet:

Bek. nr. 328 af 22. marts 2010 og

Bek. nr. 1069 af 24. september 2009.