/upload/lovweb/topbar_danmarksjaegerforbund001.gif

Indholdsfortegnelse

373 af 20/04 2007 ek. om transport af våben m.v. mellem tredjelande


Ophævet
Status: Historisk
 

Ophævet.  373 af 20/04 2007 ek. om transport af våben m.v. mellem tredjelande

 
Status: Historisk
Hent PDFKopier dokumentindhold til udklipsholderenUdskriv dokument

Bekendtgørelse om transport af våben m.v. mellem tredjelande

Nr. 373 af 20. april 2007
Justitsministeriet

(Ophævet 10/11 2009 ved bekendtgørelse nr. 1036 af 3/11 2009)

I medfør af lov om våben og eksplosivstoffers § 7 a, stk. 1 og 4, og § 10, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 10. september 2004, som senest ændret ved lov nr. 503 af 7. juni 2006, fastsættes følgende:

§ 1. Det er forbudt at transportere de i stk. 2 nævnte våben m.v. mellem tredjelande, når transporten sker til et af følgende lande:

1)Armenien.
2)Azerbajdjan.
3)Burma.
4)Congo, Den Demokratiske Republik.
5)Elfenbenskysten.
6)Irak.
7)Iran.
8)Kina.
9)Korea, Den Demokratiske Folkerepublik (Nord).
10)Libanon.
11)Liberia.
12)Rwanda.
13)Sierra Leone.
14)Somalia.
15)Sudan.
16)Usbekistan.
17)Zimbabwe.

   Stk. 2. Forbuddene i stk. 1 og i lov om våben og eksplosivstoffers § 7 a, stk. 2, omfatter transport af de i lov om våben og eksplosivstoffers § 6, stk. 1, nævnte våben m.v. samt jagtvåben og ammunition hertil med undtagelse af dolke og knive, der er udformet til anvendelse i erhverv, til husholdningsbrug eller ved jagt, lystfiskeri eller sportsdykning.

§ 2. Med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræder § 1, stk. 1.
   Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. maj 2007.
   Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1052 af 23. oktober 2006 om transport af våben m.v. mellem tredjelande ophæves.

Lene Espersen / Michael Højer

 
Danmarks Jægerforbund, 3. september, 2010
© J. H. Schultz information A/S