/upload/lovweb/topbar_danmarksjaegerforbund001.gif

Indholdsfortegnelse

Bek. om erhvervsmæssig konservering af visse dyrearter


925 af 08/11 1994
Status: Gældende
 

925 af 08/11 1994.  Bek. om erhvervsmæssig konservering af visse dyrearter

 
Status: Gældende
Hent PDFKopier dokumentindhold til udklipsholderenUdskriv dokument

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig konservering af visse dyrearter

bek. nr. 925 af 8. november 1994
Miljø- og Energimin.
Ændringer til bekendtgørelsen

Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende 2006 nr. L376, side 36.

Ændringer:
Fodnote til bekendtgørelsens titel ændret 1/4 2010 ved 2010-03-22-ÆB.330.

I medfør af § 10, stk. 2, § 49, stk. 1 og 3, § 52 b, og § 54, stk. 3, i lov nr. 269 af 6. maj 1993 om jagt og vildtforvaltning og i medfør af § 30, stk. 1 og 2, § 70, § 73, stk. 4, og § 89, stk. 3, i lov nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 som ændret ved lov nr. 1383 af 21. december 2009, fastsættes:

Ændringer:
Indledning ændret 1/4 2010 ved 2010-03-22-ÆB.330.

Kapitel 1
Område

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter

1)alle arter af pattedyr og fugle, som er naturligt forekommende i den danske natur, og som der ikke i medfør af lov om jagt og vildtforvaltning er fastsat jagttid for,
2)de dyrearter, som til enhver tid er omfattet af konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (Washington-konventionen) jf. for tiden bilag B og C i Rådets forordning af 3. december 1982 (EØF) nr. 3626/82 med senere ændringer (CITES-forordningen) og Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 23 af 25. januar 1984,
3)de dyrearter, som til enhver tid er nævnt i liste II og III i konventionen af 19. september 1979 om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder (Bernkonventionen), jf. for tiden Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 83 af 15. september 1986 (Lovtidende C) og Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 89 af 13. september 1990 (Lovtidende C),
4)de fuglearter, som til enhver tid er omfattet af artikel 1 i Rådets direktiv af 2. april 1979 (79/409/EØF) med senere ændringer om beskyttelse af vilde fugle (EF's fuglebeskyttelsesdirektiv),
5)de dyrearter, som til enhver tid er omfattet af artikel 12 og 14, jf. bilag IV, litra a, og bilag V, litra a, i Rådets direktiv af 21. maj 1992 (92/43/EØF) om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF's habitatdirektiv), samt
6)de dyrearter, som til enhver tid er omfattet af Miljøministeriets regler om beskyttelse af den vilde fauna, jf. for tiden bekendtgørelse nr. 67 af 4. februar 1991 om fredning af krybdyr, padder, hvirvelløse dyr, planter m.m.

   Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter foruden individer af de arter, der er nævnt i stk. 1, dele og produkter, herunder æg, skeletdele og skind, der kan identificeres som stammende fra sådanne individer.

§ 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke

1)buntmager- og garverivirksomhed og
2)den konservering, der foretages på Naturhistorisk Museum i Århus, Zoologisk Museum i København, Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum og Svendborg Zoologiske Museum med henblik på brug i de nævnte museers samlinger.

§ 3. Ved konservering forstås i bekendtgørelsen udstopning, skindlægning, afkogning, tørring, præparering eller anden form for bevarende behandling af individer af de arter, der er nævnt i § 1, stk. 1.
   Stk. 2. Reglerne om konservering gælder også restaurering af allerede konserverede præparater.

Kapitel 2
Autorisation

§ 4. Erhvervsmæssig konservering må kun foretages af virksomheder, der er autoriseret hertil. Autorisationen meddeles af Skov- og Naturstyrelsen.

§ 5. En virksomhed kan kun autoriseres som konservatorvirksomhed, hvis det daglige konservatorarbejde ledes af en person, der

1)har erhvervet uddannelsesbevis fra Dansk zoologisk Konservatorforening eller bevis for en tilsvarende uddannelse i udlandet, eller
2)har gennemgået en uddannelse som zoologisk konservator på Naturhistorisk Museum i Århus, Zoologisk Museum i København, Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, Svendborg Zoologiske Museum eller en tilsvarende internationalt anerkendt institution i udlandet.

§ 6. Ansøgning om autorisation indsendes til Skov- og Naturstyrelsen med oplysning om virksomhedens ejerforhold og dens adresse, navn og adresse på den daglige leder samt dokumentation for dennes uddannelse.
   Stk. 2. Samtidig med autorisation tildeles virksomheden et autorisationsnummer.

Ændringer:
Ændret 1/4 2010 ved 2010-03-22-ÆB.330.

§ 7. Flytning af en autoriseret konservatorvirksomhed til en anden adresse skal meddeles til Skov- og Naturstyrelsen, inden flytningen finder sted.
   Stk. 2. Ændring i en autoriseret konservatorvirksomheds daglige ledelse medfører, at autorisationen bortfalder. Skov- og Naturstyrelsen skal snarest muligt underrettes om ændringen.

§ 8. (Ophævet).

Ændringer:
Ophævet 1/4 2010 ved 2010-03-22-ÆB.330.

Kapitel 2 a
Oplysningspligt og sagsbehandlingsregler

§ 8 a. En konservator betragtes som en tjenesteudbyder. Ved tjenestemodtager forstås enhver fysisk eller juridisk person som anvender eller ønsker at anvende konservatoren til erhvervsmæssig konservering af dyrearter omfattet af § 1.
   Stk. 2. Konservator skal oplyse tjenestemodtagere om kontaktoplysninger til Skov- og Naturstyrelsen eller til Økonomiog Erhvervsministeriets elektroniske kontaktpunkt (kvikskranke), jf. § 16 i lov om tjenesteydelser i det indre marked.
   Stk. 3. Oplysningerne skal gøres tilgængelige eller meddeles klart og entydigt og i god tid inden kontraktens indgåelse eller inden udførelse af tjenesteydelsen, hvis der ikke foreligger en skriftlig aftale.

Ændringer:
Indsat 1/4 2010 ved 2010-03-22-ÆB.328.

§ 8 b. Skov- og Naturstyrelsen fastsætter og offentliggør sagsbehandlingsfrister for meddelelse af autorisation efter § 4. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor ansøger har indsendt alle de oplysninger, det påhviler denne at indsende.
   Stk. 2. Fristen i stk. 1 kan forlænges én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Skov- og Naturstyrelsen begrunder forlængelsen og varigheden af forlængelsen og meddeler dette til ansøgeren inden udløbet af fristen i stk. 1.
   Stk. 3. Hvis Skov- og Naturstyrelsen ikke har truffet og meddelt afgørelse inden udløbet af fristerne i stk. 1 og 2, betyder det ikke, at ansøgeren kan anse ansøgningen for imødekommet.

Ændringer:
Indsat 1/4 2010 ved 2010-03-22-ÆB.328.

§ 8 c. Når Skov- og Naturstyrelsen modtager en ansøgning om tilladelse, sender Skov- og Naturstyrelsen hurtigst muligt en kvittering til ansøgeren med oplysning om den offentliggjorte frist for afgørelsen og muligheden for forlængelse af fristen én gang, jf. § 8 b, stk. 1 og 2, at ansøgeren ikke kan betragte tilladelsen for imødekommet, selv om afgørelsen ikke er truffet og meddelt inden fristens udløb, jf. § 8 b, stk. 3, og klagemuligheder.

Ændringer:
Indsat 1/4 2010 ved 2010-03-22-ÆB.328, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Kapitel 3
Konservering

§ 9. Individer af følgende arter må ikke konserveres erhvervsmæssigt:

1)de arter af pattedyr og fugle, som er nævnt i bilag 1,
2)de arter, som er omfattet af CITES liste I-regler, for tiden CITES-forordningens bilag B, liste I, bilag B, liste III, for så vidt de hidrører fra et land, der har anmeldt dem til liste III, samt bilag C, del 1,
3)de arter, som er nævnt i Bernkonventionens liste II,
4)de arter, som er omfattet af artikel 1 i EF's fuglebeskyttelsesdirektiv, bortset fra arter, som er nævnt i direktivets bilag II/1, II/2, III/1 og III/2, og som ikke er naturligt forekommende i den danske natur, og
5)de arter, som er omfattet af artikel 12 i EF's habitatdirektiv, jf. direktivets bilag IV, litra a.

   Stk. 2. Rovfugle, som er reguleret i henhold til bekendtgørelsen om vildtskader, må kun konserveres i det omfang, virksomheden ligger inde med ordre afgivet af undervisningsinstitutioner, der har biologi som fag. Fuglene skal rekvireres fra Naturhistorisk Museum i Århus eller Zoologisk Museum i København.
   Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke
1)restaurering af præparater, der er konserveret før den 1. februar 1984,
2)konservering af lagervarer, råvarer m.v., der er lovligt erhvervet af konservatorvirksomheden før den 1. februar 1984, eller
3)konservering af individer, for hvilke der foreligger bevis for opdræt i fangenskab i mindst 2. generation, d.v.s. at såvel individet som begge forældre-dyr er født/æglagt og opvokset i fangenskab.

   Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 2 - 5, kan individer af de pågældende arter, som ikke er nedlagt eller taget i strid med lovgivningen i det land, hvorfra de hidrører, konserveres erhvervsmæssigt.

§ 10. Når en autoriseret konservatorvirksomhed modtager et individ af de arter, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, til konservering, skal virksomheden snarest muligt søge oprindelse og dødsårsag konstateret. Virksomheden skal afvise individet, hvis det ved modtagelsen konstateres,

1)at det er ulovligt aflivet,
2)at det tilhører en af de arter, som er nævnt i bilag 1, eller
3)at det er en rovfugl, som er reguleret i henhold til bekendtgørelsen om vildtskader, og betingelserne efter § 9, stk. 2, ikke er opfyldt.

   Stk. 2. I stedet for at afvise individet kan virksomheden indføre det i protokollen, jf. § 12, og straks sende eller overdrage det til Naturhistorisk Museum i Århus, Zoologisk Museum i København, Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, Svendborg Zoologiske Museum, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Statens Veterinære Serumlaboratorium eller Danmarks Miljøundersøgelser.
   Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 og 2 gælder ikke for konservering af individer, for hvilke der foreligger bevis for opdræt i fangenskab.

§ 11. Når en autoriseret konservatorvirksomhed modtager et individ af de arter, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 - 6, til konservering, skal virksomheden snarest muligt søge oprindelse og dødsårsag konstateret. Hvis det ved modtagelsen ikke kan konstateres,

1)om et individ af de arter, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2, er lovligt udført fra oprindelseslandet og lovligt indført her til landet,
2)om et individ af de arter, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3, 4 og 5, er lovligt indført her til landet, eller
3)om et individ af de arter, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3, 5 og 6, og som tillige er naturligt forekommende i den danske natur, er lovligt aflivet eller død af naturlige årsager,

skal virksomheden afvise det.


   Stk. 2. I stedet for at afvise individet kan virksomheden indføre det i protokollen og straks sende eller overdrage det til en af de institutioner, der er nævnt i § 10, stk. 2.
   Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 og 2 gælder ikke for konservering af individer, for hvilke der foreligger bevis for opdræt i fangenskab i mindst 2. generation, jf. § 9, stk. 3, nr. 3.

Kapitel 4
Protokol

§ 12. Autoriserede konservatorvirksomheder skal føre protokol over, hvad de modtager og afhænder af individer af de arter, der er nævnt i § 1, stk. 1, samt af dele og produkter, herunder æg, skeletdele og skind, der kan identificeres som stammende fra sådanne individer.
   Stk. 2. Protokolpligten omfatter ikke pattedyr og fugle, for hvilke der i medfør af lov om jagt og vildtforvaltning er fastsat jagttid. Endvidere omfatter den ikke muldvarp, rotter, mosegrise og mus. Birkemus, brandmus, hasselmus og spidsmus er protokolpligtige.
   Stk. 3. Ved autorisation af en konservatorvirksomhed skal virksomheden snarest indføre alle protokolpligtige effekter, som virksomheden, dens ejer og den daglige leder måtte være i besiddelse af, i protokollen.
   Stk. 4. Hvis jagttiden i medfør af lov om jagt og vildtforvaltning ophæves på en vildtart, der er naturligt forekommende i den danske natur, skal virksomheden indføre eventuelle lagre af den pågældende art i protokollen inden 6 måneder efter ophævelsens ikrafttræden. Det samme gælder ved ændring af de bilag og lister m.v., der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 - 6.
   Stk. 5. Protokolpligten omfatter samtlige de protokolpligtige effekter, der til enhver tid findes på virksomhedens adresse, bortset fra personlige ejendele af en karakter, som ikke forhandles i virksomheden.

§ 13. Protokollen med tilhørende genpartspapir rekvireres fra Skov- og Naturstyrelsen mod betaling af dagsprisen. Inden udlevering forsyner Skov- og Naturstyrelsen protokollen med styrelsens autorisationspåtegning.

§ 14. I protokollen skal virksomheden i de dertil indrettede rubrikker indføre følgende oplysninger om de modtagne effekter:

1)registreringsnummer,
2)art,
3)dødsårsag (oplyst, umiddelbart konstateret eller eventuelt endeligt fastslået),
4)lokalitet og dato for fund, eventuelt anden oprindelse og løbenummer fra indførselstilladelse,
5)modtagelses- og udleveringsdato,
6)leverandørens navn og adresse, eventuelt telefonnummer,
7)modtagerens navn og adresse, eventuelt telefonnummer, og
8)eventuelle bemærkninger, herunder oplysning om effekternes registreringsnummer hos leverandøren.

   Stk. 2. Indførelse i protokollen skal ske ved modtagelsen af de protokolpligtige effekter.
   Stk. 3. Arter, der er naturligt forekommende i den danske natur, indføres med enten deres danske eller latinske navne. Udenlandske arter indføres med deres latinske navne.

§ 15. Protokolpligtige effekter skal af virksomheden ved modtagelsen forsynes med det registreringsnummer, der er anført i protokollen. Registreringsnummeret må ikke fjernes under den videre forarbejdning og opbevaring, og de færdige præparater skal på holdbar måde forsynes med nummeret.
   Stk. 2. Den nummerering, som er nævnt i stk. 1, skal ske med mærker, der er autoriseret af Skov- og Naturstyrelsen. Mærkerne rekvireres fra styrelsen mod betaling af dagsprisen.

§ 16. Protokollen eller genparten skal på Skov- og Naturstyrelsens forlangende udleveres eller sendes til styrelsen.
   Stk. 2. Hvis den originale protokol på styrelsens forlangende udleveres eller sendes til Skov- og Naturstyrelsen, skal styrelsen vederlagsfrit snarest tilsende virksomheden en ny autoriseret protokol.

Kapitel 5
Dispensation m.v.

§ 17. Skov- og Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra reglerne i § 4, § 5, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1, og § 11, stk. 1.

§ 18. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter § 4, § 6, stk. 3, § 8 og § 17 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 6
Straf og ikrafttræden

§ 19. Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1)overtræder § 4, § 7, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 8 a, stk. 1, § 9, stk. 1 og 2, § 10, stk. 1 og 2, § 11, stk. 1 og 2, § 12, stk. 1, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3 - 5, § 14 eller § 15, eller
2)undlader i strid med § 16, stk. 1, at udlevere eller sende protokollen eller genparten.

   Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1)voldt betydelig skade på de interesser, som lovene tilsigter at beskytte, jf. lov om jagt og vildtforvaltning § 1, stk. 1, og lov om naturbeskyttelse § 1, stk. 1 og 2, eller fremkaldt fare derfor, eller
2)opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

   Stk. 3. Grove eller gentagne overtrædelser kan medføre fradømmelse af retten til at udøve erhvervsmæssig konservatorvirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2.

Ændringer:
Ændret 1/4 2010 ved 2010-03-22-ÆB.330.

§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1995.
   Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves:

1)Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 553 af 21. november 1983 om erhvervsmæssig konservering af vildt, og
2)Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 16 af 13. januar 1984 om erhvervsmæssig konservering af visse truede dyrearter m.v.

   Stk. 3. Autorisationer, tilladelser m.v., der er meddelt i medfør af de regler, som er nævnt i stk. 2, bevarer deres gyldighed på de vilkår, der er fastsat, indtil de afløses af autorisationer, tilladelser m.v. i medfør af denne bekendtgørelse.

Bilag 1

Pattedyr:

Odder (Lutra lutra)

Hvaler (Cetacea)

Fugle:

1. Rovfugle:

Blå Kærhøg (Circus cyaneus)

Dværgfalk (Falco columbarius)

Fiskeørn (Pandion haliaetus)

Havørn (Haliaeetus albicilla)

Hedehøg (Circus pygargus)

Jagtfalk (Falco rusticolus)

Kongeørn (Aquila chrysaetos)

Lærkefalk (Falco subbuteo)

Rød Glente (Milvus milvus)

Vandrefalk (Falco peregrinus)

2. Andre fugle:

Biæder (Merops apiaster)

Ellekrage (Coracias garrulus)

Hærfugl (Upupa epops)

Hvid stork (Ciconia ciconia)

Rørdrum (Botauris stellaris)

Sandterne (Gelochelidon niloctica)

Sort stork (Ciconia nigra)

Trane (Grus grus)

Urfugl (Tetrao tetrix)


Diverse ikrafttrædelsesbestemmelser:

2010-03-22-ÆB.330 indeholder følgende bestemmelser:

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2010.
   Stk. 2. § 8 a gælder ikke for ansøgninger om tilladelser, som er indsendt til Skov- og Naturstyrelsen før 28. december 2009.


Følgende ændringer er indarbejdet:

Bek. nr. 330 af 22. marts 2010.

 
Danmarks Jægerforbund, 3. september, 2010
© J. H. Schultz information A/S